De første spadestik for 20 år siden

Tim Pallis

Da interessen for bevidsthed vågnede i slutningen af 60ernes psykedeliske tid, rejste unge til Japan og Korea for at lære at praktisere zen. Da de vendte tilbage til Vesten blev de første zen grupper skabt. Der mødes de ugentligt for at deltage i de den fælles zazen praksis og liturgi, som de har lært i zen templerne.

Zen Buddhistisk Forening i København blev grundlagt i efteråret 1985. Initiativet blev taget de, der praktiserede zazen alene hver for sig. De blev enige om at mødes hos Lars Læssøe-Larsen hver onsdag til zazen. Til det stiftende møde var Peter Fonnesbech, Lars Læssøe-Larsen, Henrik Hjort Sørensen, Tommy Rasmussen, Dorrit Wagner, Niels Holger Wulff og Tim Taigu Pallis til stede.

Zen Buddhistisk Forening's tidsskrift Ukrudt nr. 1 blev udgivet første gang i 1991. Ansvarshavende redaktør var Tommy Rasmussen, Layout & kunstnerisk tilrettelæggelse stod Henrik Hjort Sørensen for. Ukrudt er i dag et net tidsskrift for zen, hvis formål er at udbrede kendskab til zen buddhistisk praksis og tradition. Webmaster og ansvarshavende redaktør er Michael Gensatsu Osterwald-Lenum.

Zen Buddhistisk Forening var lige siden midten af firserne opmærksom på Sogen-ji som et kloster, hvor vesterlændinge uden kendskab til det japanske sprog, men med nogen erfaring i zazen og et seriøst engagement kunne træne under en af de bedste japanske Rinzai zen lærere i verden.

Den vigtigste inspirationskilde til zen praksis i Danmark blev derfor zen mesteren Shodo Harada Roshi fra Sogen-ji i Okayama. Ideen om i fremtiden at virkeliggøre den internationale organisation The One Drop Zendo opstod, efter Harada Roshi i foråret 1993 besøgte Danmark for at vejlede en osesshin i samarbejde med Zen Buddhistisk Forening.

Det var Claus Nordstrøm og Tommy Doetsu Rasmussen fra Zen Buddhistisk Forening, som i foråret 1992 inviterede Harada Roshi til Danmark efter et ophold i Sogen-ji før de rejste på studietur til de klassiske zen templer i Kina. Tommy var i Sogenji ét år fra 1989-90, Claus fra 1990-1991. Mia Rasmussen var on and off i Sogen-ji 1991-1995.

Det er i år 20 år siden Harada Roshi begyndte sin formidling af dharmaen i Vesten. Dette fandt sted på en 3 dages osesshin i begyndelsen af maj i Asserbo i Nordsjælland, Danmark.

Der var arrangeret to foredrag de næste dage. Det ene foredrag "Praksis i dagligdagen" foregik i medborgerhuset på Blågårds Plads. Det andet "Zen og kalligrafi" fandt sted i Nationalmuseets festsal, hvor Harada Roshi for første gang udførte en life demonstration af shodo. Lidt senere på måneden var der en shodo udstilling af hans kalligrafier i IBM Kunstforening arrangeret af Shalom Stern og Claus Nordstrøm.

Harada Roshi har gjort det til et livsværk at undervise og træne vesterlændinge i zen praksis. Han har besøgt Danmark hver tredje år siden 1993 og vejleder personligt igennem en uges intensiv zazen praksis samt daglige forelæsninger over en klassisk zen buddhistisk tekst.

Zen templet Sogen-ji i nærheden af byen Okayama er et af de få steder i Japan, hvor vesterlændinge kan dyrke zen træning seriøst. Det er et mellemstort Rinzai zen kloster (Sōdō), som hører ind under det store tempelkompleks Myoshin-ji's organisation.

Myoshin-ji hører til den Rinzai Zen tradition i Japan, som kaldes O-to-kan Zen, hvor "O" står for Daio Kokushi (1235-1309), "to" for Daito Kokushi (1282-1338) og "kan" for Kanzan Egen (1277-1360).

Kanzan, som var elev af Daito Kokushi, blev grundlægger af Myoshin-ji. Daito Kokushi, som var elev af Daio Kokushi, blev grundlægger af Daitoku-ji. Disse tre japanske zen mestre var de første åndelige arvinger i Japan af en kinesisk Rinzai zen dharma linje ved navn Yogi skolen, som Daio Kokushi videreførte i Japan efter at have fuldført sin træning i Kina.

Den japanske zen mester Hakuin Zenji (1685-1769), som alle Rinzai zen dharma linjer i Japan i dag stammer fra, kommer også fra denne zen arvefølge. Min første zen lærer Sōhaku Kobori var abbed i Daitoku-ji, men havde gennemført det meste af sin træning i Myoshin-ji, og Shodo Harada Roshi er elev af Mumon Yamada Roshi (1900-1988), som var Kancho, en slags ypperstepræst, i Myoshinji.

Sogenji er bygget for over 300 år siden af Mitsumasa Ikeda (1607 -1682), som var lensherre over Bizen eller det nuværende Okayama amt. Klostrets træningsskole kaldes derfor Bizen. Sogen-ji fungerer stadig som zen træningsskole med betydningsfulde rødder tilbage i den traditionsbundne Inzan (1751-1814) linie, som er en transmissionslinie efter den store zen mester Hakuin (1685-1769), der er stamfader til alle åndelige arvelinjer i Rinzai zen traditionen i Japan i dag.

Zen mesteren Gasan (1727-1797) var en af Hakuin's kendteste elever, og fra ham udgår to skoler, den ene Takuju (1760-1833) linjen, den anden Inzan linjen. En af Inzan's elever Taigen (1768-1837) var zen mester i Sogen-ji, og både ham og hans elev og efterfølger Gisan (1802-1878) ligger begravet i Sogenji.

Gisan var en meget kendt zen mester på den tid og blev i flere perioder valgt til posten som den øverste abbed for henholdsvis Myoshin-ji og Daitoku-ji. Gisan Roshi's to vigtigste elever var Tekisui (1822-1899) og Imakita Kosen (1816-1892), som begge trænede i Sogen-ji og begge blev meget kendte mestre for henholdsvis Tenryu-ji og Engaku-ji.

Vi kender bedst Kosen Roshi, fordi han var Daisetz Suzuki's første lærer i Engaku-ji i Kamakura. Daisetz Suzuki's anden lærer i Engaku-ji, Shaku Soen Roshi (1859-1919), trænede også i Sogen-ji og var den første japanske zen mester, som bragte zen buddhismen til Vesten. Det var på World Parliament of Religions in Chicago i 1894, hvor Suzuki var oversætter af Shaku Soen manuscript.

Dette er interesant, fordi Sogen-ji idag ikke blot fungerer som en japansk Rinzai zen træningsskole, men også som et internationalt zen kloster, hvor mennesker fra hele verden træner. Sogen-ji blev som sagt grundlagt af Ikeda klanen og er den dag i dag i familiens eje og udlejes gratis til denne træningsskole under Myoshin-ji.

Sogen-ji lever af sine danka, gravsteder og gaver fra folk i Okayama by. De støtter og hjælper klosteret med at overleve. Mange i amtet nærer stor respekt for klosteret og dets spirituelle traditioner. Mesteren, munkene og læg folket er naturligvis helt ubemidlede.

Der er ikke så mange lokale japanere i dag, som selv har lyst til at gå i zen træning. Dertil er folk blevet alt for kommercialiserede i det moderne Japan. Men de er klar over, at der finder en vigtig traditionel zen træning sted i Sogenji, som de respekterer.

Borgerne i Okayama ved at de har et seriøst zen kloster i området, som tager sig af de religiøse sager, som de dog ikke selv kan engagere sig i. Enkelte kommer alligevel søndag formiddag til det, der kaldes zazenkai, for at recitere buddhistiske sutraer og praktisere zazen en times tid.

Shodo Harada Roshi er født i Nara i 1940 og uddannet ved Myoshin-ji klosteret Shofuku-ji i Kobe under Mumon Yamada Roshi (1900-1988), som er blevet kaldt Showa (kejser Hirohito) periodens Hakuin. Shofuku-ji blev meget stærkt beskadiget under det frygtelige jordskælv den 17. januar 1995.

Shodo Harada begyndte sin zen træning i 1962 i Shōfuku-ji og har været munk der i 20 år. Han er den yngste af de fire elever, som fik inka shomei (autorisation) af Mumon Roshi og er derfor Mumon's dharma arving i Inzan linien. Han blev Sogen-ji's abbed i 1982.

Der er ikke så mange seriøse Rinzai zen munke i Østen mere. Den traditionelle træning, der endnu er tilbage i de store gamle klostre, begrænser sig til en træning af de unge sønner i de små familie templer under hovedtemplet. Det tager fra ét til tre år at få den praktiske træning til præsteuddannelsen fra et kloster, således at den unge munk på et eller andet tidspunkt kan overtage forpligtelserne som zen præst i familiens tempel.

Shodo Harada Roshi træner ikke den slags munke, fordi han kun vil træne munke og lægfolk, som er oprigtigt interesseret i zen. Det er de, der søger erkendelse eller afklaring af deres identitet og bevidsthed og ønsker at formidle dharmaen. Hvad er alle tings egentlige natur? Zen buddhismen er én af de få praktiske religioner, som lægger vægt på, at det er muligt her i livet at realisere sin egen og alle tings egentlige natur.

Mumon Yamada regnes for en af de helt store zen mestre i moderne tid. Han var kendt for at lægge vægt på et langt, dybt og naturligt åndedræt og for at træne alle: lægmænd såvel som ordinerede munke, kvinder såvel som mænd uanset nationalitet.

Harada Roshi har fortsat denne tradition, og det er derfor Sogen-ji i dag er et internationalt lille samfund, hvor både kvinder og mænd træner og arbejder sammen, men bor adskilt i kvindernes zendo og mændenes zendo.

Shodo Harada er ekspert i zen træningens aktive åndedrætspraksis, som han altid viser og tålmodigt forklarer indtil mindste detalje. Man siger om ham, at han er en "lille drage", en god beskrivelse, fordi han altid manifesterer en utrolig livskraft og energi gennem sit åndedræt og sutra recitation.

Det daglige liv i klostret påvirkes af dette aktive og energiske åndedrætsudtryk, som han er så kendt for. Samtidig er han en meget venlig og forstående roshi, som altid er parat til at hjælpe enhver, der kommer til ham med sine problemer. Han er også en ordets mester, en meget inspirerende taler, når han fortæller om zen praksis og forelæser over tekster i zen litteraturen.

Harada forstår at tale med alle og har stor menneskelig og psykologisk forståelse for syge, svage og handicappede. Men han har også helt moderne og skarpe meninger om vor tids dybe økologiske og spirituelle problemer. Han behandler sine elever meget forskelligt alt efter alder og træning. Det tror jeg er nødvendigt, når man betragter de individualister og enspændere, der har samlet sig omkring ham i Sogen-ji.

De personer, som kun er der fra en måned til et år, kan få oversættelse af Daichi Priscilla Storandt, som er mesterens engelske stemme. Hun har været i Japan siden begyndelsen af 70erne og var oprindelig også elev af Mumon Yamada.

Jeg husker, at hun allerede i 70erne var en meget benyttet oversætter af forelæsningerne i den zen buddhistiske lægmands forening F.A.S.'s osesshin i Reiun-in, som var Mumon Yamada's tempel i Myoshin-ji. Chi-san traf Shodo Harada i Shofuku-ji og har været med ham lige fra begyndelsen i 1982, hvor de sammen startede Sogen-ji op som en international træningsskole.

Chi-san er fuldstændig uundværlig for Harada, både i klostret, hvor hun oversætter alt, hvad han siger og følger med ham, når de flere gange hvert år rejser til Amerika eller Europa for at afholde en osesshin.