De f¿rste spadestik for 20 Œr siden

 

Tim Pallis

 

 

Da interessen for bevidsthed vŒgnede i slutningen af 60ernes psykedeliske tid, rejste unge til Japan og Korea for at l¾re at praktisere zen. Da de vendte tilbage til Vesten blev de f¿rste zen grupper skabt. Der m¿des de ugentligt for at deltage i de den f¾lles zazen praksis og liturgi, som de har l¾rt i zen templerne.

 

Zen Buddhistisk Forening i K¿benhavn blev grundlagt i efterŒret 1985. Initiativet blev taget de, der praktiserede zazen alene hver for sig. De blev enige om at m¿des hos Lars L¾ss¿e-Larsen hver onsdag til zazen. Til det stiftende m¿de var Peter Fonnesbech, Lars L¾ss¿e-Larsen, Henrik Hjort S¿rensen, Tommy Rasmussen, Dorrit Wagner, Niels Holger Wulff og Tim Taigu Pallis til stede.

 

Zen Buddhistisk Forening's tidsskrift Ukrudt nr. 1 blev udgivet f¿rste gang i 1991. Ansvarshavende redakt¿r var Tommy Rasmussen, Layout & kunstnerisk tilrettel¾ggelse stod Henrik Hjort S¿rensen for. Ukrudt er i dag et net tidsskrift for zen, hvis formŒl er at udbrede kendskab til zen buddhistisk praksis og tradition. Webmaster og ansvarshavende redakt¿r er Michael Gensatsu Osterwald-Lenum.

 

Zen Buddhistisk Forening var lige siden midten af firserne opm¾rksom pŒ Sogen-ji som et kloster, hvor vesterl¾ndinge uden kendskab til det japanske sprog, men med nogen erfaring i zazen og et seri¿st engagement kunne tr¾ne under en af de bedste japanske Rinzai zen l¾rere i verden.

 

Den vigtigste inspirationskilde til zen praksis i Danmark blev derfor zen mesteren Shodo Harada Roshi fra Sogen-ji i Okayama. Ideen om i fremtiden at virkeligg¿re den internationale organisation The One Drop Zendo opstod, efter Harada Roshi i forŒret 1993 bes¿gte Danmark for at vejlede en osesshin i samarbejde med Zen Buddhistisk Forening.

 

Det var Claus Nordstr¿m og Tommy Doetsu Rasmussen fra Zen Buddhistisk Forening, som i forŒret 1992 inviterede Harada Roshi til Danmark efter et ophold i Sogen-ji f¿r de rejste pŒ studietur til de klassiske zen templer i Kina. Tommy var i Sogenji Žt Œr fra 1989-90, Claus fra 1990-1991. Mia Rasmussen var on and off i Sogen-ji 1991-1995.

 

Det er i Œr 20 Œr siden Harada Roshi begyndte sin formidling af dharmaen i Vesten. Dette fandt sted pŒ en 3 dages osesshin i begyndelsen af maj i Asserbo i Nordsj¾lland, Danmark.

 

Der var arrangeret to foredrag de n¾ste dage. Det ene foredrag "Praksis i dagligdagen" foregik i medborgerhuset pŒ BlŒgŒrds Plads. Det andet "Zen og kalligrafi" fandt sted i Nationalmuseets festsal, hvor Harada Roshi for f¿rste gang udf¿rte en life demonstration af shodo. Lidt senere pŒ mŒneden var der en shodo udstilling af hans kalligrafier i IBM Kunstforening arrangeret af Shalom Stern og Claus Nordstr¿m.

 

Harada Roshi har gjort det til et livsv¾rk at undervise og tr¾ne vesterl¾ndinge i zen praksis. Han har bes¿gt Danmark hver tredje Œr siden 1993 og vejleder personligt igennem en uges intensiv zazen praksis samt daglige forel¾sninger over en klassisk zen buddhistisk tekst.

 

Zen templet Sogen-ji i n¾rheden af byen Okayama er et af de fŒ steder i Japan, hvor vesterl¾ndinge kan dyrke zen tr¾ning seri¿st. Det er et mellemstort Rinzai zen kloster (Sōdō), som h¿rer ind under det store tempelkompleks Myoshin-ji's organisation.

 

Myoshin-ji h¿rer til den Rinzai Zen tradition i Japan, som kaldes O-to-kan Zen, hvor "O" stŒr for Daio Kokushi (1235-1309), "to" for Daito Kokushi (1282-1338) og "kan" for Kanzan Egen (1277-1360).

 

Kanzan, som var elev af Daito Kokushi, blev grundl¾gger af Myoshin-ji. Daito Kokushi, som var elev af Daio Kokushi, blev grundl¾gger af Daitoku-ji. Disse tre japanske zen mestre var de f¿rste Œndelige arvinger i Japan af en kinesisk Rinzai zen dharma linje ved navn Yogi skolen, som Daio Kokushi videref¿rte i Japan efter at have fuldf¿rt sin tr¾ning i Kina.

 

Den japanske zen mester Hakuin Zenji (1685-1769), som alle Rinzai zen dharma linjer i Japan i dag stammer fra, kommer ogsŒ fra denne zen arvef¿lge. Min f¿rste zen l¾rer Sōhaku Kobori var abbed i Daitoku-ji, men havde gennemf¿rt det meste af sin tr¾ning i Myoshin-ji, og Shodo Harada Roshi er elev af Mumon Yamada Roshi (1900-1988), som var Kancho, en slags ypperstepr¾st, i Myoshinji.

 

Sogenji er bygget for over 300 Œr siden af Mitsumasa Ikeda (1607 -1682), som var lensherre over Bizen eller det nuv¾rende Okayama amt. Klostrets tr¾ningsskole kaldes derfor Bizen. Sogen-ji fungerer stadig som zen tr¾ningsskole med betydningsfulde r¿dder tilbage i den traditionsbundne Inzan (1751-1814) linie, som er en transmissionslinie efter den store zen mester Hakuin (1685-1769), der er stamfader til alle Œndelige arvelinjer i Rinzai zen traditionen i Japan i dag.

 

Zen mesteren Gasan (1727-1797) var en af Hakuin's kendteste elever, og fra ham udgŒr to skoler, den ene Takuju (1760-1833) linjen, den anden Inzan linjen. En af Inzan's elever Taigen (1768-1837) var zen mester i Sogen-ji, og bŒde ham og hans elev og efterf¿lger Gisan (1802-1878) ligger begravet i Sogenji.

 

Gisan var en meget kendt zen mester pŒ den tid og blev i flere perioder valgt til posten som den ¿verste abbed for henholdsvis Myoshin-ji og Daitoku-ji. Gisan Roshi's to vigtigste elever var Tekisui (1822-1899) og Imakita Kosen (1816-1892), som begge tr¾nede i Sogen-ji og begge blev meget kendte mestre for henholdsvis Tenryu-ji og Engaku-ji.

 

Vi kender bedst Kosen Roshi, fordi han var Daisetz Suzuki's f¿rste l¾rer i Engaku-ji i Kamakura. Daisetz Suzuki's anden l¾rer i Engaku-ji, Shaku Soen Roshi (1859-1919), tr¾nede ogsŒ i Sogen-ji og var den f¿rste japanske zen mester, som bragte zen buddhismen til Vesten. Det var pŒ World Parliament of Religions in Chicago i 1894, hvor Suzuki var overs¾tter af  Shaku Soen manuscript.

 

Dette er interesant, fordi Sogen-ji idag ikke blot fungerer som en japansk Rinzai zen tr¾ningsskole, men ogsŒ som et internationalt zen kloster, hvor mennesker fra hele verden tr¾ner. Sogen-ji blev som sagt grundlagt af Ikeda klanen og er den dag i dag i familiens eje og udlejes gratis til denne tr¾ningsskole under Myoshin-ji.

 

Sogen-ji lever af sine danka, gravsteder og gaver fra folk i Okayama by. De st¿tter og hj¾lper klosteret med at overleve. Mange i amtet n¾rer stor respekt for klosteret og dets spirituelle traditioner. Mesteren, munkene og l¾g folket er naturligvis helt ubemidlede.

 

Der er ikke sŒ mange lokale japanere i dag, som selv har lyst til at gŒ i zen tr¾ning. Dertil er folk blevet alt for kommercialiserede i det moderne Japan. Men de er klar over, at der finder en vigtig traditionel zen tr¾ning sted i Sogenji, som de respekterer.

 

Borgerne i Okayama ved at de har et seri¿st zen kloster i omrŒdet, som tager sig af de religi¿se sager, som de dog ikke selv kan engagere sig i. Enkelte kommer alligevel s¿ndag formiddag til det, der kaldes zazenkai, for at recitere buddhistiske sutraer og praktisere zazen en times tid.

 

Shodo Harada Roshi er f¿dt i Nara i 1940 og uddannet ved Myoshin-ji klosteret Shofuku-ji i Kobe under Mumon Yamada Roshi (1900-1988), som er blevet kaldt Showa (kejser Hirohito) periodens Hakuin. Shofuku-ji blev meget st¾rkt beskadiget under det frygtelige jordsk¾lv den 17. januar 1995.

 

Shodo Harada begyndte sin zen tr¾ning i 1962 i Shōfuku-ji og har v¾ret munk der i 20 Œr. Han er den yngste af de fire elever, som fik inka shomei (autorisation) af Mumon Roshi og er derfor Mumon's dharma arving i Inzan linien. Han blev Sogen-ji's abbed i 1982.

 

Der er ikke sŒ mange seri¿se Rinzai zen munke i ¯sten mere. Den traditionelle tr¾ning, der endnu er tilbage i de store gamle klostre, begr¾nser sig til en tr¾ning af de unge s¿nner i de smŒ familie templer under hovedtemplet. Det tager fra Žt til tre Œr at fŒ den praktiske tr¾ning til pr¾steuddannelsen fra et kloster, sŒledes at den unge munk pŒ et eller andet tidspunkt kan overtage forpligtelserne som zen pr¾st i familiens tempel.

 

Shodo Harada Roshi tr¾ner ikke den slags munke, fordi han kun vil tr¾ne munke og l¾gfolk, som er oprigtigt interesseret i zen. Det er de, der s¿ger erkendelse eller afklaring af deres identitet og bevidsthed og ¿nsker at formidle dharmaen. Hvad er alle tings egentlige natur? Zen buddhismen er Žn af de fŒ praktiske religioner, som l¾gger v¾gt pŒ, at det er muligt her i livet at realisere sin egen og alle tings egentlige natur.

 

Mumon Yamada regnes for en af de helt store zen mestre i moderne tid. Han var kendt for at l¾gge v¾gt pŒ et langt, dybt og naturligt Œndedr¾t og for at tr¾ne alle: l¾gm¾nd sŒvel som ordinerede munke, kvinder sŒvel som m¾nd uanset nationalitet.

 

Harada Roshi har fortsat denne tradition, og det er derfor Sogen-ji i dag er et internationalt lille samfund, hvor bŒde kvinder og m¾nd tr¾ner og arbejder sammen, men bor adskilt i kvindernes zendo og m¾ndenes zendo.

 

Shodo Harada er ekspert i zen tr¾ningens aktive Œndedr¾tspraksis, som han altid viser og tŒlmodigt forklarer indtil mindste detalje. Man siger om ham, at han er en "lille drage", en god beskrivelse, fordi han altid manifesterer en utrolig livskraft og energi gennem sit Œndedr¾t og sutra recitation.

 

Det daglige liv i klostret pŒvirkes af dette aktive og energiske Œndedr¾tsudtryk, som han er sŒ kendt for. Samtidig er han en meget venlig og forstŒende roshi, som altid er parat til at hj¾lpe enhver, der kommer til ham med sine problemer. Han er ogsŒ en ordets mester, en meget inspirerende taler, nŒr han fort¾ller om zen praksis og forel¾ser over tekster i zen litteraturen.

 

Harada forstŒr at tale med alle og har stor menneskelig og psykologisk forstŒelse for syge, svage og handicappede. Men han har ogsŒ helt moderne og skarpe meninger om vor tids dybe ¿kologiske og spirituelle problemer. Han behandler sine elever meget forskelligt alt efter alder og tr¾ning. Det tror jeg er n¿dvendigt, nŒr man betragter de individualister og ensp¾ndere, der har samlet sig omkring ham i Sogen-ji.

 

De personer, som kun er der fra en mŒned til et Œr, kan fŒ overs¾ttelse af Daichi Priscilla Storandt, som er mesterens engelske stemme. Hun har v¾ret i Japan siden begyndelsen af 70erne og var oprindelig ogsŒ elev af Mumon Yamada.

 

Jeg husker, at hun allerede i 70erne var en meget benyttet overs¾tter af forel¾sningerne i den zen buddhistiske l¾gmands forening F.A.S.'s osesshin i Reiun-in, som var Mumon Yamada's tempel i Myoshin-ji. Chi-san traf Shodo Harada i Shofuku-ji og har v¾ret med ham lige fra begyndelsen i 1982, hvor de sammen startede Sogen-ji op som en international tr¾ningsskole.

 

Chi-san er fuldst¾ndig uundv¾rlig for Harada, bŒde i klostret, hvor hun overs¾tter alt, hvad han siger og f¿lger med ham, nŒr de flere gange hvert Œr rejser til Amerika eller Europa for at afholde en osesshin.