De f¿rste spadestik for 20 Œr siden
Tim
Pallis
Da interessen for bevidsthed vŒgnede i slutningen af
60ernes psykedeliske tid, rejste unge til Japan og Korea for at l¾re at
praktisere zen. Da de vendte tilbage
til Vesten blev de f¿rste zen grupper
skabt. Der m¿des de ugentligt for at deltage i de den f¾lles zazen praksis og liturgi, som de har
l¾rt i zen templerne.
Zen
Buddhistisk Forening i K¿benhavn blev grundlagt i efterŒret 1985.
Initiativet blev taget de, der praktiserede zazen
alene hver for sig. De blev enige om at m¿des hos Lars L¾ss¿e-Larsen hver
onsdag til zazen. Til det stiftende
m¿de var Peter Fonnesbech, Lars L¾ss¿e-Larsen, Henrik Hjort S¿rensen, Tommy
Rasmussen, Dorrit Wagner, Niels Holger Wulff og Tim Taigu Pallis til stede.
Zen
Buddhistisk Forening's tidsskrift Ukrudt
nr. 1 blev udgivet f¿rste gang i 1991. Ansvarshavende redakt¿r var Tommy
Rasmussen, Layout & kunstnerisk tilrettel¾ggelse stod Henrik Hjort S¿rensen
for. Ukrudt er i dag et net tidsskrift
for zen, hvis formŒl er at udbrede
kendskab til zen buddhistisk praksis
og tradition. Webmaster og ansvarshavende redakt¿r er Michael Gensatsu Osterwald-Lenum.
Zen
Buddhistisk Forening var lige siden midten af firserne opm¾rksom pŒ
Sogen-ji som et kloster, hvor vesterl¾ndinge uden kendskab til det japanske
sprog, men med nogen erfaring i zazen
og et seri¿st engagement kunne tr¾ne under en af de bedste japanske Rinzai zen l¾rere i verden.
Den vigtigste inspirationskilde til zen praksis i Danmark blev derfor zen mesteren Shodo Harada Roshi fra Sogen-ji i Okayama. Ideen om i fremtiden at virkeligg¿re den internationale
organisation The One Drop Zendo opstod,
efter Harada Roshi i forŒret 1993 bes¿gte Danmark for at vejlede en osesshin i samarbejde med Zen Buddhistisk Forening.
Det var Claus Nordstr¿m og Tommy Doetsu Rasmussen fra Zen Buddhistisk Forening, som i forŒret
1992 inviterede Harada Roshi til Danmark efter et ophold i Sogen-ji f¿r de
rejste pŒ studietur til de klassiske zen
templer i Kina. Tommy var i Sogenji Žt Œr fra 1989-90, Claus fra 1990-1991. Mia
Rasmussen var on and off i Sogen-ji 1991-1995.
Det er i Œr 20 Œr siden Harada Roshi begyndte sin
formidling af dharmaen i Vesten.
Dette fandt sted pŒ en 3 dages osesshin i begyndelsen af maj i Asserbo i
Nordsj¾lland, Danmark.
Der var arrangeret to foredrag de n¾ste dage. Det ene
foredrag "Praksis i dagligdagen" foregik i medborgerhuset pŒ BlŒgŒrds
Plads. Det andet "Zen og kalligrafi" fandt sted i Nationalmuseets
festsal, hvor Harada Roshi for f¿rste gang udf¿rte en life demonstration af shodo. Lidt senere pŒ mŒneden var der en
shodo udstilling af hans kalligrafier
i IBM Kunstforening arrangeret af Shalom Stern og Claus Nordstr¿m.
Harada Roshi har gjort det til et livsv¾rk at undervise og
tr¾ne vesterl¾ndinge i zen praksis.
Han har bes¿gt Danmark hver tredje Œr siden 1993 og vejleder personligt igennem
en uges intensiv zazen praksis samt daglige
forel¾sninger over en klassisk zen
buddhistisk tekst.
Zen
templet Sogen-ji i n¾rheden af byen Okayama er et af de fŒ steder i Japan, hvor
vesterl¾ndinge kan dyrke zen tr¾ning
seri¿st. Det er et mellemstort Rinzai zen kloster (Sōdō), som h¿rer ind under det store tempelkompleks
Myoshin-ji's organisation.
Myoshin-ji
h¿rer til den Rinzai Zen tradition i
Japan, som kaldes O-to-kan Zen, hvor
"O" stŒr for Daio Kokushi (1235-1309), "to" for Daito
Kokushi (1282-1338) og "kan" for Kanzan Egen (1277-1360).
Kanzan,
som var elev af Daito Kokushi, blev grundl¾gger af Myoshin-ji. Daito Kokushi,
som var elev af Daio Kokushi, blev grundl¾gger af Daitoku-ji. Disse tre
japanske zen mestre var de f¿rste
Œndelige arvinger i Japan af en kinesisk Rinzai
zen dharma linje ved navn Yogi skolen, som Daio Kokushi videref¿rte
i Japan efter at have fuldf¿rt sin tr¾ning i Kina.
Den
japanske zen mester Hakuin Zenji
(1685-1769), som alle Rinzai zen dharma linjer i Japan i dag stammer fra,
kommer ogsŒ fra denne zen arvef¿lge.
Min f¿rste zen l¾rer Sōhaku
Kobori var abbed i Daitoku-ji, men havde gennemf¿rt det meste af sin tr¾ning i
Myoshin-ji, og Shodo Harada Roshi er elev af Mumon Yamada Roshi (1900-1988),
som var Kancho, en slags
ypperstepr¾st, i Myoshinji.
Sogenji
er bygget for over 300 Œr siden af Mitsumasa Ikeda (1607 -1682), som var
lensherre over Bizen eller det nuv¾rende Okayama amt. Klostrets tr¾ningsskole kaldes
derfor Bizen. Sogen-ji fungerer stadig som zen tr¾ningsskole med
betydningsfulde r¿dder tilbage i den traditionsbundne Inzan (1751-1814) linie,
som er en transmissionslinie efter den store zen mester Hakuin (1685-1769), der
er stamfader til alle Œndelige arvelinjer i Rinzai zen traditionen i Japan i dag.
Zen
mesteren Gasan (1727-1797) var en af Hakuin's kendteste elever, og fra ham
udgŒr to skoler, den ene Takuju (1760-1833) linjen, den anden Inzan linjen. En
af Inzan's elever Taigen (1768-1837) var zen mester i Sogen-ji, og bŒde ham og
hans elev og efterf¿lger Gisan (1802-1878) ligger begravet i Sogenji.
Gisan
var en meget kendt zen mester pŒ den tid og blev i flere perioder valgt til
posten som den ¿verste abbed for henholdsvis Myoshin-ji og Daitoku-ji. Gisan
Roshi's to vigtigste elever var Tekisui (1822-1899) og Imakita Kosen
(1816-1892), som begge tr¾nede i Sogen-ji og begge blev meget kendte mestre for
henholdsvis Tenryu-ji og Engaku-ji.
Vi
kender bedst Kosen Roshi, fordi han var Daisetz Suzuki's f¿rste l¾rer i Engaku-ji
i Kamakura. Daisetz Suzuki's anden l¾rer i Engaku-ji, Shaku Soen Roshi
(1859-1919), tr¾nede ogsŒ i Sogen-ji og var den f¿rste japanske zen mester, som
bragte zen buddhismen til Vesten. Det var pŒ World Parliament of Religions in Chicago i 1894, hvor Suzuki var overs¾tter
af Shaku Soen manuscript.
Dette er
interesant, fordi Sogen-ji idag ikke blot fungerer som en japansk Rinzai zen
tr¾ningsskole, men ogsŒ som et internationalt zen kloster, hvor mennesker fra hele
verden tr¾ner. Sogen-ji blev som sagt grundlagt af Ikeda klanen og er den dag i
dag i familiens eje og udlejes gratis til denne tr¾ningsskole under Myoshin-ji.
Sogen-ji
lever af sine danka, gravsteder og
gaver fra folk i Okayama by. De st¿tter og hj¾lper klosteret med at overleve. Mange
i amtet n¾rer stor respekt for klosteret og dets spirituelle traditioner. Mesteren,
munkene og l¾g folket er naturligvis helt ubemidlede.
Der er
ikke sŒ mange lokale japanere i dag, som selv har lyst til at gŒ i zen tr¾ning.
Dertil er folk blevet alt for kommercialiserede i det moderne Japan. Men de er
klar over, at der finder en vigtig traditionel zen tr¾ning sted i Sogenji, som
de respekterer.
Borgerne
i Okayama ved at de har et seri¿st zen kloster i omrŒdet, som tager sig af de
religi¿se sager, som de dog ikke selv kan engagere sig i. Enkelte kommer
alligevel s¿ndag formiddag til det, der kaldes zazenkai, for at recitere buddhistiske sutraer og praktisere zazen en times tid.
Shodo
Harada Roshi er f¿dt i Nara i 1940 og uddannet ved Myoshin-ji klosteret Shofuku-ji
i Kobe under Mumon Yamada Roshi (1900-1988), som er blevet kaldt Showa (kejser
Hirohito) periodens Hakuin. Shofuku-ji blev meget st¾rkt beskadiget under det
frygtelige jordsk¾lv den 17. januar 1995.
Shodo
Harada begyndte sin zen tr¾ning i
1962 i Shōfuku-ji og har v¾ret munk der i 20 Œr. Han er den yngste af de
fire elever, som fik inka shomei (autorisation)
af Mumon Roshi og er derfor Mumon's dharma arving i Inzan linien. Han blev
Sogen-ji's abbed i 1982.
Der er
ikke sŒ mange seri¿se Rinzai zen
munke i ¯sten mere. Den traditionelle tr¾ning, der endnu er tilbage i de store
gamle klostre, begr¾nser sig til en tr¾ning af de unge s¿nner i de smŒ familie
templer under hovedtemplet. Det tager fra Žt til tre Œr at fŒ den praktiske
tr¾ning til pr¾steuddannelsen fra et kloster, sŒledes at den unge munk pŒ et
eller andet tidspunkt kan overtage forpligtelserne som zen pr¾st i familiens tempel.
Shodo
Harada Roshi tr¾ner ikke den slags munke, fordi han kun vil tr¾ne munke og
l¾gfolk, som er oprigtigt interesseret i zen.
Det er de, der s¿ger erkendelse eller afklaring af deres identitet og
bevidsthed og ¿nsker at formidle dharmaen.
Hvad er alle tings egentlige natur? Zen
buddhismen er Žn af de fŒ praktiske religioner, som l¾gger v¾gt pŒ, at det er
muligt her i livet at realisere sin egen og alle tings egentlige natur.
Mumon Yamada
regnes for en af de helt store zen mestre i moderne tid. Han var kendt for at
l¾gge v¾gt pŒ et langt, dybt og naturligt Œndedr¾t og for at tr¾ne alle:
l¾gm¾nd sŒvel som ordinerede munke, kvinder sŒvel som m¾nd uanset nationalitet.
Harada
Roshi har fortsat denne tradition, og det er derfor Sogen-ji i dag er et
internationalt lille samfund, hvor bŒde kvinder og m¾nd tr¾ner og arbejder
sammen, men bor adskilt i kvindernes zendo
og m¾ndenes zendo.
Shodo
Harada er ekspert i zen tr¾ningens aktive Œndedr¾tspraksis, som han altid viser
og tŒlmodigt forklarer indtil mindste detalje. Man siger om ham, at han er en
"lille drage", en god beskrivelse, fordi han altid manifesterer en
utrolig livskraft og energi gennem sit Œndedr¾t og sutra recitation.
Det
daglige liv i klostret pŒvirkes af dette aktive og energiske Œndedr¾tsudtryk,
som han er sŒ kendt for. Samtidig er han en meget venlig og forstŒende roshi, som altid er parat til at hj¾lpe
enhver, der kommer til ham med sine problemer. Han er ogsŒ en ordets mester, en
meget inspirerende taler, nŒr han fort¾ller om zen praksis og forel¾ser over tekster i zen litteraturen.
Harada
forstŒr at tale med alle og har stor menneskelig og psykologisk forstŒelse for
syge, svage og handicappede. Men han har ogsŒ helt moderne og skarpe meninger
om vor tids dybe ¿kologiske og spirituelle problemer. Han behandler sine elever
meget forskelligt alt efter alder og tr¾ning. Det tror jeg er n¿dvendigt, nŒr
man betragter de individualister og ensp¾ndere, der har samlet sig omkring ham
i Sogen-ji.
De
personer, som kun er der fra en mŒned til et Œr, kan fŒ overs¾ttelse af Daichi Priscilla
Storandt, som er mesterens engelske stemme. Hun har v¾ret i Japan siden
begyndelsen af 70erne og var oprindelig ogsŒ elev af Mumon Yamada.
Jeg
husker, at hun allerede i 70erne var en meget benyttet overs¾tter af
forel¾sningerne i den zen
buddhistiske l¾gmands forening F.A.S.'s osesshin
i Reiun-in, som var Mumon Yamada's tempel i Myoshin-ji. Chi-san traf Shodo
Harada i Shofuku-ji og har v¾ret med ham lige fra begyndelsen i 1982, hvor de
sammen startede Sogen-ji op som en international tr¾ningsskole.
Chi-san
er fuldst¾ndig uundv¾rlig for Harada, bŒde i klostret, hvor hun overs¾tter alt,
hvad han siger og f¿lger med ham, nŒr de flere gange hvert Œr rejser til Amerika
eller Europa for at afholde en osesshin.